Ny formand i Brydeklubben Thor skriver historie

Patrick Hyllegaard er ny formand i Brydeklubben Thor, og er med sin 23 år klubbens yngste formand nogensinde.

Brydeklubben Thor skrev i fredags et helt nyt kapitel ind i klubbens 108 årige historie, da man indviede et af europas største brydecentre i Nykøbing Falster.

Mandag blev endnu et kapitel tilføjet da nykøbingbryderne fik sin hidtil yngste formand i klubbens historie, da Patrick Hyllegaard i en alder af blot 23 år blev valgt som ny formand ved generalforsamlingen i det  spritnye klubhus på Gartnervej.

Han afløser Morten Ahlefeldt Hansen som indtil dette års generalforsamling var den hidtil yngste formand i klubbens historie, da han i 1994 blev valgt som formand i en alder af 25 år.  Den afgående formand foreslog på vegne af BK Thors bestyrelse Patrick Hyllegaard, og han betegner BK Thors nye formand som et af de største ledertalenter i dansk brydning. “Patrick er et åbentlyst ledertalent i dansk brydning og især i BK Thor, han har allerede vist sit store potentiale”, så vi er mere end optimistiske i forhold til fremtiden, og er stolte over at vi har en ung afløser til at tage over.

Den nyvalgte formand kommer i godt selskab med rutinerede kræfter, da hele to tidligere formænd blev valgt ind i bestyrelsen, nemlig Peter Jensen, samt Søren Hyllegaard. De blev valgt ind for henholdsvis to og et år. Søren Hyllegaard overtog Patrick Hyllegaard plads i bestyrelen da den blev ledig for et år, da den nye formand i forvejen sad i bestyrelsen.

Bjørn Ulriksen blev ligeledes genvalgt til bestyrelsen for 2 år, mens den afgående formand Morten Ahlefeldt Hansen, der trådte af efter sin 3. periode som formand for BK Thor blev bestyrelses suppleant og samtidig skal være sekretær for bestyrelsen. John Højgaard blev ligeledes valgt som bestyrelses suppleant. 
Brydeklubben Thor kunne siden sidste års generalforsamling se tilbage på et år, som har stået i nybyggeriets tegn, og man glædede sig selvfølgelig over det fantastiske nye klubhus som klubben har fået.

Nykøbingbryderne kunne se tilbage på et flot sportsligt år, hvor det blev til 8 danske mesterskaber og 3 nordiske mesterskaber. Derudover glædede man sig også over at have afholdte et endnu succesfuldt Thor-Masters, som igen havde et højt niveau og et rekordflot tilskuerbesøg. 

Brydeklubben Thor glæder sig nu til at færdiggøre sin nye vision-. og strategiplan med Vision 2.25, – Europas brydemekka, og faciliteterne er gjort klar til at blive ført ud i livet på Gartnervej i Nykøbing Falster.