Bjørnestærke Thorpræstationer ved jubilæums udgaven af Bjørne cup

Den 25. udgave af Bjørne cup blev en stor succes for BK Thor, og flere thorbrydere var med til at vinde Bjørnepokalen for det “nationale kraft center”. 

Der var masser at glæde sig over da BK Thor lørdag afholdte den 25. udgave af den store internationale ungdoms turnering blev afholdt i Nykøbing Falster hallen.  Hele 219 brydere fra 6 nationer  var til start ved stærke ungdomsturnering, og et deltagerantal der placerer årets Bjørne cup i top 5 med flest deltagere af turneringen, som nu har været afholdt 25 gange. 

BK Thors brydere kæmpede sig godt til medaljerne, og det blev til 7 medaljer til Thorbryderne der blev fordelt på 2 guld, 3 sølv og 2 broncemedaljer. 

Derudover var der også thorbrydere på holdet for NKC, Det Nationale Kraftcenter i Nykøbing Falster, og her hentede yderligere 7 thorbrydere ligeledes 2 guld 2 sølv og 3 broncemedaljer. Det “Nationale Kraft Center” vandt for første gang i turneringens historie Bjørnepokalen og holdkonkurrencen. 

Sejren kom i hus efter i alt 12 medaljer. NKC havde 40 point, og det samme havde sidste års vinder tyske “Ringerverband Sachsen”. Da det Nationale Kraftcenter havde 6 førstepladser mod tyskernes 4 førstepladser, blev de årets vinder af Bjørnepokalen.  Team Skåne fra Sverige blev nr. 3 med 30 point, mens Jyden Ålborg blev nr. 4 med 24 point og med BK Thor på 5. pladsen med 23 point, blandt 33 hold og klubber der var til start. 

BK Thors kvindebryder Karoline Koldby der var til start for det “Nationale Kraft Center”, blev kåret til turneringens bedste kvindebryder, mens Henning Lawrenz fra tyske Stralsund blev bedste puslingebryder, og Hampus Areberg fra Team Skåne blev bedste drengebryder, og Team Skåne fik også kåret den ungdom/juniorbryder da Viktor Borgstrøm modtog denne hæder. 

BK Thor fik følgende medaljer ved årets Bjørne cup_

Guld: 
Frida Christiansen – 42 kg piger
Benjamin Lindhardt – 85 kg drenge

Sølv: 
Victor Larsø – 38 kg drenge 
Freja Faber – 42 kg piger 
Carla Christiansen – 33 kg piger 

Bronce: 
Jeremy London – 22 kg puslinge 
Johanne Høier-Jensen – 68 kg kvinder 

Derudover blev også til 7 medaljer til thorbryderne der stillede op for det “National Kraft Center” og det var følgende brydere: 

Guld:
Karoline Koldby – 62 kg kvinder
Bertram Lauridsen – 110 kg ungdom/junior

Sølv:  
Jonas Møller – 80 kg ungdom/junior 
Marcel Hein – 92 kg ungdom/junior
Bronce:
Magnus Rasmussen – 57 kg drenge 
Rasmus Ulriksen  60 kg ungdom/junior
Nikolai Mohammadi – 65 kg ungdom/junior 

Det skal også med til historien at Nakskovbryderen David Edisultanov der stillede op for det “Nationale Kraft Center” vandt guld i drengenes 62 kg. 

Fredag aften var der som optakt til den 25. udgave af Bjørne cup arrangeret en U 23 landskamp mellem Danmark og Tyskland hvor godt 400 tilskuere var mødt op i BK Thors nye brydecenter “Barbarian Wrestling Arena”, hvor de så Danmark vinde med 9-2. 

De 5 Thorbrydere Rasmus Ulriksen, Nikolai Mohammadi, Marcel Hein, Bertram Lauridsen, og  Jonas Møller vandt alle deres kampe.